Følgende eksempel illustrerer problemstillingen:
Kolonnen FIRSTINDEXCOL er den første kolonne i et index og har en skæv fordeling af værdier, som vel at mærke er registreret af DB2 i SYSIBM.SYSCOLDIST, fordi der er kørt RUNSTATS på MYTABLE. Lidt afhængig af, hvor skæv fordelingen er, så vil optimizeren vælge en anden access-vej, hvis man i stedet skriver IN ('SOME-VALUE', :hostvariable).
Nu er det sådan set op til dig at beslutte, hvilken access-vej, du synes bedst om, at optimizeren skal vælge. Hvis dit SQL-kald lige nu er FIRSTINDEXCOL = :hostvariable, så kan du prøve med IN (<CONSTANT>, :hostvariable), hvor du er sikker på, at <CONSTANT> ikke kommer til at findes som værdi i FIRSTINDEXCOL.
En helt anden mulighed er at overveje, at lave BIND med REOPT(VARS), som vil basere access-vejen på det konkrete indhold af din host-variabel. Men først og fremmest er det vigtigt at prøve sig frem. Nogle gange er optimizerens valg faktisk ikke så tåbelige, som vi gerne vil gøre dem til.