MainframeSupports
tip uge 2/2001:

Det kan nogle gange være lidt omstændeligt at se indholdet af et bestemt dataset i et job. For det første skal datasettet allokeres med de rigtige DCB-oplysninger og for det andet skal man efter hver job-eksekvering ind og kigge i indholdet af datasettet, i hvert fald så længe man udvikler og tester. Men alt dette kan gøres meget lettere ved at benytte SYSOUT=* som "dataset".

Laf os antage, at vi har et program, der danner nogle records i et dataset med LRECL=80 og RECFM=FB (hverdag for mange af os). Følgende step vil dirigere outputtet til dette dataset ud i SYSOUT=* i stedet for:

//TOSYSOUT EXEC PGM=MYPGM
//STEPLIB  DD DISP=SHR,DSN=MY.LOAD.MODULES
//OUTPUT   DD SYSOUT=*,LRECL=80,RECFM=FB
//OUTPUT   DD DISP=SHR,DSN=MY.OUTPUT.DATASET

Dette step introducerer to tip. For det første vil et program altid benytte det første DD-kort, hvis der er to eller flere DD-kort i et step, der hedder det samme. Ovenstående er altså en slags udkommentering af det oprindelige dataset. For det andet så vil JES2 honorere DCB-parametre angivet sammen med SYSOUT=*.

Når man nu aligevel skal kontrollere job-outputtet, så er det da ret elegant, at det der egentlig skulle være skrevet ud i datasettet nu kan læses som en del at job-outputtet. Det er selvfølgelig ikke blevet skrevet ned i datasettet, men hvis man har behov for det, så kan man i hvert fald i SDSF benytte XDC-liniekommandoen beskrevet i uge 8 i 1999 til at få SYSOUT'et ud i datasettet. Den her beskrevne fremgangsmåde er især nyttig, hvis man skal ind og finde ud af, hvad der bliver skrevet i et temporært dataset der kun lever mens et job bliver eksekveret.

Forrige danske tip        Last tip in english        Tip oversigten