MainframeSupports
tip uge 33/2001:

I uge 25 skrev jeg om, hvordan man benytter felterne ReplyToQ og ReplyToQMgr i message descriptoren, når man sender messages med MQS. Ved at benytte disse to felter korrekt, kan man spare en masse remote-kø definitioner og øge fleksibiliteten betydeligt.

Tippet gav mig straks den ide, at det må være muligt at skrive direkte til en lokal-kø på en anden queue manager. Det må jo være muligt via feltet ObjectQMgrName i object descriptoren. Det prøvede jeg selvfølgelig og det virker (det kan faktisk ikke andet). Det kræver selvfølgelig to ting. For det føste skal man vide, hvad queue manageren hedder, som man skal skrive til, og hvad den lokale kø hedder på den pågældende queue manager. Antag, at den anden queue manager hedder YOUR og kø'en hos YOUR hedder YOUR.LOCAL.QUEUE. Så skal object descriptoren udfylder således:

OD.ObjectQMgrName = 'YOUR';
OD.ObjectName = 'YOUR.LOCAL.QUEUE';
/* Herefter afsendes meddelelsen */

Ulempen er selvfølgelig, at man på sin egen queue manager mister overblikket over, hvor messages ryger hen. Fordelene er, at man kan køre helt uden remote-kø definitioner, for dem kan man hurtigt få mere end nok af, og så mister man alligevel overblikket.

Før man benytter det her beskrevne koncept, skal man kraftig overveje at gemme queue manager navne og deres lokal-kø navne eksternt i forhold til programmerne, så det ikke kræver programrettelser, hver gang der bliver skiftet kø-navn på en anden queue manager. Det bør man i det hele taget altid overveje, da der ikke er noget værre end programmer med hårdkodede kø-navne.

I uge 25 lovede jeg også at fortælle, hvordan man gør, hvis XMIT-køen ikke hedder det samme som queue manageren, man skal sende til. Man skal så lave en remote-kø definition, der hedder det samme som queue manageren. Remote name i denne definition skal være blankt, remote queue manager skal være lig queue managerens navn og transmission queue skal være lig navnet på XMIT-køen. Så fungerer det igen. Husk i øvrigt at tage RACF i ed. Alt det her fungerer sandsynligvis ikke uden visse ekstra RACF-opsætninger.

Forrige danske tip        Last tip in english        Tip oversigten