MainframeSupports
tip uge 4/2009:

For næsten 10 år siden i uge 34/1999 skrev jeg om hvordan du på en nem måde finder ud af, hvem der holder på et dataset. En lignende metode kan anvendes til at finde ud af, hvem der holder på et bestemt member i et dataset.

Lad os antage, at du gerne vil editere member MYMEMBER i et dataset. Det kan du ikke komme til, fordi en anden er i gang med at editere det. I stedet kan du så gå i EDIT på et andet member i samme dataset (også et helt nyt member i datasettet for den sags skyld). Fra dette member udfører du nu kommandoen REPLACE MYMEMBER. For at REPLACE virker skal du have markeret mindst een linie med C først. Hvis MYMEMBER stadig editeres vil ISPF svare med "Specified data in use". Herefter trykker du F1 to gange, hvorefter du får vist et panel, hvor userid for den person, der holder på memberet, vises.

Faren er selvfølgelig, at vedkommende er holdt op med at editere MYMEMBER i mellemtiden. Så vil ISPF vise et panel med overskriften "Confirm replace", hvor du straks trykker F3 for at forhindre MYMEMBER i at blive overskrevet. Det er default, at ISPF beder dig om at bekræfte en REPLACE-kommando, men den lokale ISPF systemprammør eller du selv kan dog ændre på denne default. Derfor skal du sikre dig, at Confirm replace er slået til. Det gør du ved at vælge EDIT Settings i ISPF menu linien øverst i EDIT-sessionen. På det viste panel nederst til venstre skal der være en / ud for "Confirm Cancel/Move/Replace". Hvis der ikke er det, så skynd dig at sætte en /.

Forrige danske tip        Last tip in english        Tip oversigten