En af de muligheder i JCL, jeg er blevet mere og mere glad for, er muligheden for selv at definere variable. IBM kalder JCL variable for JCL symbols eller symbolske parametre. Du definerer en JCL variabel med SET DD-kortet, og bruger det med en ampersand (&) foran. Der, hvor du bruger JCL variablen, kan du terminere den med et punktum (.), og du er nødt til at terminere med et punktum, hvis du skal have et punktum lige efter variablen. Her kommer et eksempel:

//*
//  SET SUFFIX=WITH.JCL
//*
//COMPRESS EXEC PGM=IEBCOPY
//SYSUT1   DD DISP=SHR,DSN=MY.PDS.&SUFFIX
//SYSUT2   DD DISP=SHR,DSN=MY.PDS.&SUFFIX
//SYSPRINT DD SYSOUT=*
//SYSIN    DD DUMMY

Jeg bruger JCL-variable i jobs, jeg bruger ofte, og hvor den samme tekst optræder flere steder, og skal skiftes ud fra gang til gang. Det er for eksempel ret fikst til at processe datasetnavne med eksempelvis en dato i navnet. Så kan du definere en JCL variabel med datoen i toppen af jobbet, og så skal du kun rette i variablen for at processe en ny udgave af datasettet.

Når du først har fået øjnene op for mulighederne med JCL variable, så vil du snart ærgre dig over, at:

• En JCL variabel ikke kan benyttes i SYSIN data. Se tippet om Inline REXX i JCL for, hvordan du kan komme omkring denne begrænsning.
• En JCL variabel heller ikke kan benyttes i IF DD-kort, hvilket er ret irriterende. Jeg har ikke prøvet med COND, så prøv det i stedet. Der står ikke noget i JCL reference om, at det ikke vil virke.

Bortset fra ovenstående, så kan JCL variable benyttes rigtig mange steder og gøre dine jobs langt mere fleksible at anvende.