MainframeSupports
tip uge 4/2016:

En af mine kolleger spurgte mig for nylig om jeg kendte til brugen af et &-tegn foran en EDIT kommando. Det kunne jeg ikke lige erindre, at jeg gjorde. Igen en af disse små pudsigheder i ISPF editoren som man kun ved tilfældigheder falder over.

Ved at skrive et &-tegn forrest i sin EDIT kommando får man editoren til at beholde kommandoen i kommando feltet i stedet for at blanke det ud. Så kan man udføre kommandoen igen ved at trykke Enter uden at skulle hente den frem med retrieve tasten eller RETP-kommandoen. Det sparer en del tastetryk og gør ISPF editoren endnu lettere at bruge. Hvis du en gang imellem benytter UNDO, så er det faktisk rigtig smart at skrive &UNDO som kommando i stedet, da man ellers hurtigt risikerer at skrive UNDO mange gange.

Forrige danske tip        Last tip in english        Tip oversigten