I en lang række produkter til IBM mainframen kan man benytte kommandoen FIND, som oftest kan forkortes helt ned til F. FIND bruges som bekendt til at finde en bestemt tegnstreng i en eller anden form for output (typisk et dataset). Langt de fleste af alle disse produkter har udstyret FIND med en valgfri parameter kaldet ALL.

Med parameteren ALL finder FIND alle forekomster af den angivne tegnstreng i outputtet og bladrer frem til den første forekomst af tegnstrengen i outputtet. Dette adskiller sig ikke ret meget fra bare at bruge FIND uden parameteren ALL bortset fra, at det typisk tager længere tid, især hvis outputtet er stort. Den vigtige forskel er, at oppe i øverste højre hjørne af skærmen vil der stå, hvor mange gange tegnstrengen blev fundet. Hvis det ikke er tilfældet, så prøv at tryk på F1 (HELP) og se om der dukker en message frem et eller andet sted, hvor antallet forhåbentligvis står.

FIND ALL er også god, hvis man har bladret i outputtet og så ønsker at finde ud af om en given tegnstreng faktisk findes i outputtet. Hvis man laver en almindelig FIND, og tegnstrengen ikke findes i outputtet, så vil denne FIND resultere i en "bottom of data reached" meddelelse, hvorefter man skal gentage sin FIND for at finde ud af, om tegnstrengen findes. Med FIND ALL vil man få svaret med det samme. Jeg kan dog anbefale FIND FIRST til netop denne opgave, da FIND FIRST vil stoppe søgningen ved det første hit.

I ISPT EDIT og ISPF VIEW kan man yderligere skelne mellem excluded (FIND ALL X) og non-excluded (FIND ALL NX) output, når man benytter FIND ALL. Og alle de andre muligheder med FIND er selvfølgelig stadig til rådighed, såsom FIND i bestemt kolonne, FIND mellem to labels og så videre.