MainframeSupports
tip uge 23/2002:

For at undgå at miste flere læsere vil jeg i denne uge bringe en uddybning af mit tip fra uge 41/2000 om SMS-compression. Jeg er nemlig blevet en del erfaringer rigere siden. Jeg har bandet og svovlet en del over SMS-compression eller rettere manglen på samme. Netop dette kan have medført en vis faldende tiltro til mit tidligere tip.

For at komme til sagen, så har jeg fundet ud af, at SMS kun gider at overveje at tage SMS-compression i brug, når den primære allokering af datasettet har en vis størrelse. Jeg har ikke kunnet finde noget entydig svar på, hvad en vis størrelse er, men 200 tracks er i hvert fald nok. 100 tracks kan være i underkanten.

Jeg benytter mig normalt af en forholdsvis lille primær allokering og en stor sekundær allokering kombineret med RLSE parameteren, eksempelvis SPACE=(TRK,(15,600),RLSE). Stor var min overraskelse, da jeg opdagede et dataset på ca. 6000 tracks, hvor feltet SMS-compression i ISPF 3.2 ikke var YES, selv om jeg havde benyttet den rigtige data class. Især i betragtning af at datasettet indeholdt data unloaded fra en DB2-tabel med compression, hvor DB2 påstod en besparelse på 88%. Fremover benytter jeg i stedet SPACE=(TRK,(600,600),RLSE), hvis jeg vil benytte SMS-compression. Jeg har også på forhånd sikret mig, at datasettet bliver stort, for ellers gider jeg overhovedet ikke overveje at bruge SMS-compression.

Hvis nu du sidder og tænker over, hvad der egentlig sker, hvis man vil overføre et SMS-compressed dataset til en anden installation, så har jeg prøvet forskelligt. Alle de standard-metoder jeg kender til vil medføre, at hver record i det SMS-compressede dataset udpakkes til normalt format. Det betyder eksempelvis, at det er den fulde datamængde, man får sendt ved en XMIT. Det er også godt at vide, at en ADRDSSU DUMP DATASET også udpakker datasettet. Jeg er også sikker på, at HSM udpakker datasettet for at benytte sin egen compression metode til at pakke det igen, men det er svært at efterprøve. Jeg ved til gengæld ikke, hvad der sker, hvis man danner et SMS-compressed dataset direkte på TAPE. Hvis nogen af jer har erfaringer på det område, vil jeg gerne høre om det.

Forrige danske tip        Last tip in english        Tip oversigten