QMF er på mange måder et godt værktøj, især når man har fået kommandoerne strømlinet som jeg beskrev i uge 35/2004. Der er dog stadig en enkelt rigtig irriterende detalje (ud over at split screen ikke virker direkte), nemlig EDIT QUERY kommandoen. Den EDIT session, man normalt får startet op er simpelthen ikke særlig god. Kommandolinien er i bunden og PF-tasterne er helt forkerte. Hvis man bare kunne få en EDIT-session, der svarer til den, man møjsommelig har sat op under ISPF...
Og det kan godt lade sig gøre. Følgende baserer sig på, at du har læst og fulgt anvisningerne i ovennævnte tip. Først og fremmest skal du oprette en kommando:
Så skal du etablere QMF proceduren EQ:
Læg mærke til parameteren (E=MYEQEDIT. Denne parameter bevirker, at QMF vil starte en REXX kaldet MYEQEDIT. Denne REXX skal findes på SYSEXEC eller SYSPROC concateneringen. Og den skal helst se således ud:
Denne REXX bevirker, at ISPF editoren bliver startet op under ISPF-applid ISP. Hvis ISPF-applid for din foretrukne ISPF EDIT-session er et andet, så er det selvfølgelig dette ISPF-applid, du skal skrive som parameter til NEWAPPL. Og så lige en advarsel, hvis du for sjov skriver NEWAPPL(DSQE), så loop'er ovenstående REXX. Så lad være med det. Og det er jo netop ideen at slippe væk fra ISPF-applid DSQE, så det er der heller ingen grund til at prøve.
Efter at have lavet ovenstående REXX og gemt den i et dataset på SYSEXEC eller SYSPROC, og forladt QMF efter at have indsat EQ kommandoen, så er du klar til at skrive EQ som kommando i QMF og opleve hvordan det er at have en ISPF editor i QMF, der virker ligesom ISPF editoren alle andre steder.
Som et surt opstød til IBM, så kan jeg endnu engang konstatere, at de mest spændende detaljer er gemt godt af vejen i manualer med den mest kedelige titel. Godbidden i dette tip er gemt af vejen i Installing and managing QMF.