Men er det nu helt rigtigt? ISPF gør faktisk ikke andet end at sætte et punktum mellem indholdet af hver af de tre felter. Man kan derfor godt "snyde" lidt, hvis ellers at qualifierne i ens datasetnavne ikke er alt for lange. Antag, at du vil benytte et dataset kaldet MIT.NYE.FINE.DATASET. Det kan faktisk angives på to forskellige måder. Udfyld PROJECT med MIT.NYE, udfyld GROUP med FINE og TYPE med DATASET og så er den hjemme eller prøv med MIT i PROJECT, NYE.FINE i GROUP og DATASET i TYPE, det vil også virke. Reglen er, at hvis to eller flere qualifiers inklusive punktummer er på 8 tegn eller derunder, så kan de benyttes samlet i en eller flere af de tre felter.
Når det gælder datasets med 2 qualifiers eller datasets på mere end 26 tegn, så rækker de tre felter ikke. Så er man henvist til den sædvanlige fremgangsmåde.