Med File-AID for DB2, som leveres af Compuware Corporation, følger
der faktisk en CLIST, som gør det muligt at aktivere browseren eller
editoren direkte fra en REXX eller CLIST. CLIST'en hedder F2XNTRFC og er
beskrevet i File-AID for DB2 Installation Guide. Der medfølger en
CLIST kaldet F2XNSAMP, som demonstrerer, hvordan F2XNTRFC kaldes. Lad os
derfor se et par andre eksempler på, hvordan F2XNTRFC kan aktiveres:
/* REXX */
/* MIT NAVN ER: DB2EDIT1 */
ADDRESS TSO
/* Gå i browse på SYSIBM.SYSTABLES
i DB2-subsystem DB2 */
"%F2XNTRFC SSID(DB2) ENTRY(TEMPLATE),
QUAL(SYSIBM) NAME(SYSTABLES)"
/* Gå i edit på SYSIBM.SYSTABLES
i DB2-subsystem DB2 */
"%F2XNTRFC SSID(DB2) ENTRY(TEMPLATE) OPTION(EDIT),
QUAL(SYSIBM) NAME(SYSTABLES)"
EXIT
For at ovenstående virker, kræver det, at F2XNTRFC er med
i din TSO SYSPROC konkatenering. Derudover skal CLIST'en F2LIBDEF være
tilrettet, så den laver LIBDEF's af de rigtige datasets. Snak med
den ansvarlige systemprogrammør, han eller hun kan fortælle
dig om det er på plads. Man kan altid forsøge først
og se om det virker.
En anden populær leverandør af en DB2 editor er Princeton SOFTECH med deres produkt Access for DB2. I manualen Relational Tools: Installation & Administration Guide er det ligeledes beskrevet, hvordan man starter deres editor op:
/* REXX */
/* MIT NAVN ER: DB2EDIT2 */
ADDRESS TSO
/* Gå i browse på SYSIBM.SYSTABLES
i DB2-subsystem DB2 */
"%PST SSN(DB2),
PARM('C=BROWSE
TABLE SYSIBM.SYSTABLES SEL')
/* Gå i edit på SYSIBM.SYSTABLES
i DB2-subsystem DB2 */
"%PST SSN(DB2),
PARM('C=EDIT
TABLE SYSIBM.SYSTABLES SEL')
EXIT
Her kræves det, at CLIST'en PST findes i din SYSPROC-konkatenering.
Der findes også et eksempel på, hvordan PST startes op i CLIST'en
SAMPCALL, som i lighed med PST følger med produktet. PST kalder
en anden CLIST, som laver de nødvendige LIBDEF's og den skal i lighed
med F2LIBDEF være tilrettet med de rigtige datasets.
Både File-AID for DB2 editoren og Access for DB2 editoren kan startes op med en lang række andre parametre. De står beskrevet i manualerne, dog ikke særlig godt for Access for DB2 (eller også har vi bare ikke set godt nok efter). Så er der vel ikke meget andet at sige end, at endnu en gang har vi her hos MainframeSupport måttet konstatere, at de virkelige godbidder oftest gemmer sig i installationsmanualerne, som det typisk kun er systemprogrammørerne, der læser i. Og de har ikke altid interesse for de samme godbidder som udviklerne eller DBA'erne har.