TSO-kommandoen PERMIT * ACCESS(READ) ID(*) vil give alle læse-adgang til dine datasets. Før du giver adgang kan du lige tjekke om andre har adgang til dine datasets med kommandoen TSO LD DA(*) GEN. Hvis du kun ønsker at give udvalgte usere adgang til dine datasets, så udfylder du parameteren ID med userid i stedet for *. Her kan også angives navnet på en såkaldt RACF-gruppe. I så fald får alle usere tilknyttet RACF-gruppen den angivne adgang. i parameten ACCESS kan du ud over READ også angive UPDATE og ALTER. UPDATE giver sjovt nok både læse og skrive-adgang. ALTER giver adgang til alt. Med alt menes udover læsning og skrivning også adgang til at slette og oprette dine datasets.
Pas på med parameteren ID(*). Det er ikke alle installationer, der ser med milde øjne på, at alle og enhver kan kigge i personlige datasets. Spørg dig eventuelt for, før du anvender den. Hvis du har to eller flere usere, er det smart at give dem ALTER-adgang til hinandens dataset. Det er jo trods alt dine.